Sidder du ved en skærm når du arbejder? Er det nødvendigt at tænke på sikkerhedsforanstaltninger på en kontorarbejdsplads? Sandsynligheden for at der sker noget vildt farligt er meget lille. Derfor er personforsikringer eller arbejdsskadeforsikringer for kontorfolk også meget billigere end de arbejdspladser, der har med farligt gods eller byggepladser at gøre.

Mange virksomheder vælger at undlade disse forsikringer, da de kan være meget dyre. Nogle gange har de endda sparet mere end de skal betale i bøde for ikke at have en forsikring. Eller hvis de skal betale en retssag eller en godtgørelse for en personskade eller dødsfald for en medarbejder.

Hvis man for eksempel arbejder for et nedbrydningsfirma, som er i højrisikozonen for ulykker, så kan det være en rigtig god ting at sikre sig at firmaet har en politik om medarbejdersikkerhed.

Det er ikke alle der er klar over hvor meget de er sikret, der hvor de arbejder. Der er dog efterhånden mange virksomheder, der har fundet ud af at det godt kan betale sig at passe godt på sine medarbejdere. Derfor går de meget op i sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitetssikring.

 

Hvad gør du hvis du får en arbejdsskade?

En af grundene til at sikre medarbejderne er selvfølgelig at man passer på dem og kan beholde den gode arbejdskraft, som er rutineret og kan lære andre op. Den anden grund kan være fordi de ikke ønsker at blive sagsøgt af en medarbejder på grund af en arbejdsskade.

Arbejdsskader er ret almindelige. Der findes forskellige typer af arbejdsskader. De tydelige arbejdsskader er dem, som alle kan se med det blotte øje. Det kan være hvis man har fået skåret et par fingre af i en maskine eller fået noget i hovedet og er sendt på hospitalet. Nogle arbejdsskader kan dog være svære at påvise. For eksempel hvis det er psykiske mén kræves der en lægeerklæring på det. Det er ikke noget man kan se på det ydre af personen, men det kan have en meget stor indflydelse på personens liv. Andre skader kan starte som en mindre skjult arbejdsskade, som man måske ikke får meldt til sin overordnede, fordi man tænker at det ikke er noget særligt eller man ikke ønsker at miste sit job ved at være et brokhoved.

Det er blandt andet diskusprolapser, som kommer snigende. Det er en meget almindelig arbejdsskade. Udfordringen ved diskusprolapser er at de kan gå hen og blive til kroniske nervesmerter i benene, hvis man ikke får gjort noget ved dem. Så langt vil du helst ikke ud før du vælger at kalde det en arbejdsskade. For den type skade er for livet og ingen kompensation kan rette op på det igen.

 

A-kassen som en hjælp i ledigheden

Hvis du synes det er lige lovlig voldsomt at involvere advokater i en arbejdsskadesag til at starte med, så kan det være en god ide at have sikret sig med en fagforening eller i det mindste have en A-kasse, så du kan få et minimumsbeløb hvis du skulle blive langtidssygemeldt eller ledig i en periode.

Det er ikke altid til at vide hvilken A-kasse der er den bedste at være medlem af. Ofte er A-kasserne inddelt i kategorier efter hvilken arbejdsgren man arbejder med. Så hvis man er kontormedarbejder har man ikke nødvendigvis den samme A-kasse som en, der arbejder på en byggeplads.

Hvis du har været medlem af en A-kasse, men synes du trænger til noget fornyelse eller ikke får en tilfredsstillende service i forhold til det, du betaler til den, så kan du vælge at skifte A-kasse. Det bedste er at undersøge markedet og spørge sine venner til råds, men du kan også bare tjekke anmeldelser på nettet og se hvilken A-kasse i din kategori, der får de bedste anbefalinger og skfite derefter.